Til dig der hjælper på Tydal Jamborette 2024

Kunne du tænke dig at være en del af holdet, der får Tydal Jamborette 2024 til at blive en fantastisk oplevelse for alle? Lige nu søger vi hjælpere til at være med til at planlægge og organisere lejren. Der er allerede lavet fem udvalg: Aktiviteter, lejrliv, forplejning, kommunikation, og administration.

Bliv hjælper

Har du lyst til at være hjælper på Jamborette 2024? Så kan du allerede nu melde dig. Læs mere her om hvordan du melder dig frivillig.

Du kan også læse om specifikke opslag her.

Tilmelding

Du kan læse mere om hvordan du tilmelder dig som hjælper her.

Forweekend

Tydal Jamborette 2024’s lejrledelse inviterer alle spejdere fra 12 år og opefter den 26.-28. April 2024 i Jamborettens tegn. Ligemeget om du er mere til det kreative, et es i håndværk, har grønne fingre, elsker at lave mad eller står for lejrbålsunderholdning, så vil der være noget til alle denne weekend.

Sammen skal vi sætte de første store spadestik til sommerens store lejr, Tydal Jamborette 2024, synge gamle og måske nye lejrsange og gøre os klar til lejren. Derfor inviterer vi alle hjælpere og spejdere til at være med til at bygge lejren med op.

Program og tilmelding finder du her.

Livet som hjælper

Hvor skal vi bo og spise?

Du bestemmer selv, om du vil bo sammen med din spejdergruppe, eller om du vil bo i hjælperlejren sammen med eksempelvis din klan eller familie. Som hjælper kan du få mad i hjælperkøkkenet, hvis du ikke spiser sammen med din gruppe.

Reduktion i pris for hjælpere

De frivillige, som yder en væsentlig indsats i lejrens planlægning, afholdelse og/eller oprydning vil få en reduktion af prisen og skal derfor betale 110€. Deltagerprisen er på 165€. Det koster ikke noget at deltage i Tydal Jamborette 2024’s forweekend, forlejr og efterlejr.

Frivillige der ikke bor på lejren

Frivillige på Tydal Jamborette 2024, som ønsker at bo udenfor lejrpladsområdet, skal ikke betale for at deltage. Vær dog opmærksom på at man selv skal stå for forplejning, så husk at medbringe en madpakke.