Forhåndstilmelding

Vi glæder os til at byde dig og 800 børn og unge velkommen på Tydal Jamborette 2024, Dansk Spejderkorps Sydslesvigs fedeste lejr. På denne side finder du al information du har brug for at forhåndstilmelde din gruppe. Har du spørgsmål er du velkomen til at skrive til info@jamborette.de.

Sådan tilmelder du dig og din gruppe

Du tilmelder din gruppe ved hjælp af følgende formular: Forhåndstilmelding. Den endelige tilmelding åbner omkring marts 2024. Når deltagerantallet når op på ca. 800, kan senere tilkomne enheder afvises.

Er du hjælper? Læs mere om tilmelding af hjælpere her.

Hvad inkluderer prisen?

Det koster 165€ for at være med fra den 20. juli og frem til den 27. juli. Deltagere der ønsker at deltage i færre dage betaler 30€ per overnatning. Prisen er bestemt efter, at lejren skal løbe rundt, så der er penge til at dække udgifterne til aktiviteter, udstyr, og forplejning. Børn under 4 år betaler ikke.

Når forhåndstilmeldingen er lukket vil I modtage en reserveringsbekræftelse der bl.a. indeholder en opkrævning af et depositum på 50€ per tilmeldt person. Depositum bliver modregnet den endelige pris for din gruppe. Ved afbud tilbagebetales depositum ikke. Den endelige betaling kommer til at ske kort før lejren.

Ulvelejr

Tydal Jamborette 2024 tilbyder ulve, minier, og juniorer (6-12 årige) at deltage i en forkortet lejr. Ulvelejren foregår fra den 24. juli og frem til den 27. juli. I denne periode vil der være aktiviteter og events tænkt specielt til ulve, som f.eks. et åbningslejrbål til ulve den 24. juli om aftenen.

Ulve, minier, og juniorer er velkomne til at deltage i hele lejren. Der vil være aktiviter egnet til aldersgruppen under hele lejren, dog vil hoveddelen af events tænk til aldersgruppen finde sted i anden halvdel af lejren. Indiker gerne i forhåndstilmeldingen om I regner med at jeres ulve, minier, og juniorer deltager hele lejren eller kun dele af den.

Deltagelse i ulvelejren vil blive afregnet ifølge dagsprissatsen, dvs. at deltagelse fra den 24. juli og frem til den 27. juli koster 90€.

Forventet lejrpladsleje for Tydal Jamborette 2024

Hvis du er fra en gruppe i Danmark, så gør folkeoplysningsloven det muligt for grupperne at søge tilskud til lejrpladslejen hos kommunen. Reglerne varierer fra kommune til kommune, og det er værd at undersøge, hvordan det ser ud hos jer. Hvis du er i tvivl, kan du kontakte kommunen, som kan hjælpe dig videre.

Den endelige lejrpladsleje pr. overnatning udgør:

  • 0€ for 0 til 3-årige
  • 5.50€ for 4-årige og opefter

Overnatning i indendørs værelse

Der er mulighed for at booke et indendørs værelse til overnatning under lejren. Dette er forbeholdt dem der har et specifikt behov. Bookningen foregår via den endelige tilmelding. Værelsesfordelingen er først til mølle.